Netværk om teknologiforståelse

Netværk om teknologiforståelse er alle landets CFU'er, der sammen tilbyder en række indsatser omkring teknologiforståelse. Arrangementerne i netværket er for lærere, pædagoger og skoleledere. Læs mere om netværket og aktiviteterne her på siden.


Om Netværk om teknologiforståelse

I netværket om teknologiforståelse kan skoler og kommuner arbejde med lokal kapacitetsopbygning i forhold til teknologiforståelse gennem forskellige aktiviteter, som kan tilpasses den enkelte skoles umiddelbare ståsted og behov.

Lige nu afvikles der et nationalt forsøg, hvor udvalgte skoler afprøver forskellige måder at indføre teknologiforståelse i undervisningen på. Når forsøget er slut, vil det på baggrund af erfaringerne blive endeligt besluttet, hvordan teknologiforståelse skal implementeres over hele landet.

Selvom vi endnu ikke ved, hvilken form faget/fagligheden kommer til at tage i sidste ende, så ved vi fra det nationale forsøg, at lærerne og eleverne er begejstrede, men at det tager lang tid at forstå denne helt nye faglighed, og at lærerne har brug for både kompetenceløft og en masse praksiserfaringer, før de føler sig rustede til at undervise i teknologiforståelse.

Gennem netværket her er der skabt mulighed for, at skoler kan starte allerede nu med forskellige kapacitetsopbyggende indsatser, så de kommer bedst muligt fra start.

Se under de forskellige faner her på sitet for at finde ud af, hvilke muligheder du og din skole har for at arbejde med teknologiforståelse i Netværket om teknologiforståelse.

Alle aktiviteter i netværket er gratis, da projektet er støttet af Villum Fonden frem til 2023.


 

;